-
Business-overblik: Danske investorer satser milliarder på overset boligform
المصدر: BDK Finans / 14 فبراير 2024 01:22:54 America/New_York
Godmorgen og velkommen til onsdagens hurtige Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: 196.000 danskere får nyt fradrag de næste fire år Giganter i kamp om danmarkshistoriens største opkøb Det er et tabu på arbejdsmarkedet. Men vi er nødt til at tale om, at vi med alderen taber værdi, mener topchef Milliardforvaltere: Ikke længere risiko for recession Men vi begynder med fornyet interesse for at skyde penge i en velkendt boligform. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Danske investorer satser milliarder på overset boligform Bofællesskaber skyder frem for tiden, drevet af private investorer, der øjner en overset forretning i den sociale boligform. Alene pensionsselskabet Velliv forventer de kommende år at investere op mod en milliard kroner i at bygge bofællesskaber, hvor børnefamilier og pensionister bor under samme tag, skriver Børsen. »Tanken om bofællesskabet har i høj grad vundet frem på det seneste og er en opadgående trend disse år. I dag lejer man ikke kun et gulv, et loft og fire vægge, men derimod oplever vi, at mange efterspørger et fællesskab. Det synes vi giver god mening at tilbyde til vores kunder,« siger Solveig Rannje, ejendomsdirektør i Velliv, hvis første bofællesskab i Birkerød skal stå færdigt med 110 lejeboliger i 2025. I 2021 var der flere end 400 bofællesskaber i Danmark med omkring 10.000 boliger - i 2025 var der lidt over 300. Det skriver andre medier om 1. 196.000 danskere får nyt fradrag de næste fire år De næste fire år vil pendlere i 25 yderkommuner og på ti småøer - i alt 196.000 danskere - få et ekstra kørselsfradrag, som i alt vil have en kontant værdi på 520 millioner kroner. Det skriver Finans. Her bliver det høje kørselsfradrag sat op fra 2,23 til 2,47 kroner. Ifølge regeringen skal det styrke mobiliteten i yderkommunerne og småøerne. Det ekstra fradrag vil gælde i kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa samt på øerne Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø. 2. Giganter i kamp om danmarkshistoriens største opkøb Den danske rederigigant Mærsk og transportgiganten DSV kan ende med en gigantisk kamp om danmarkshistoriens største opkøb. Målet er det tyske logistikselskab DB Schenker, skriver Finans. Mærskkoncernen havde tidligere meldt hus forbi, men topcef Vincent Clerc finder det uansvarligt ikke at undersøge et opkøb. DSV, som er verdens tredjestørste speditørvirksomhed, har dog i lang tid været anset som den oplagte køber, skriver Finans. 3. Milliardforvaltere: Ikke længere risiko for recession Globale investorer ser for første gang i to år ikke længere en risiko for recession og har derfor skruet aktieandelen op på det højeste niveau i to år. Det viser en undersøgelse fra Bank of America ifølge Børsen. 239 investorer, som håndterer 4.539 milliarder kroner, er blevet spurgt. Ifølge chefstrateg Josephine Cetti fra Nordea er den primære årsag til optimismen, at flertallet ikke forventer en recession i USA i det kommende år. Det skriver vi om 1. Det er et tabu på arbejdsmarkedet. Men vi er nødt til at tale om, at vi med alderen taber værdi, mener topchef Danmark har stor mangel på arbejdskraft, og problemet bliver kun større i fremtiden. For at løse problemet skal flere ældre medarbejdere umiddelbart arbejde endnu længere, mener topchef i AP Pension. Men det kræver, at vi begynder at tale om et helt særligt tabu. Læs historien her. 2. Renter og dollar flyver op. Inflation i USA er højere end forventet Inflationen i USA er fortsat alt for høj og falder kun langsomt. Det har betydning for det amerikanske præsidentvalg såvel som de danske boligrenter. Højere renter sender også det danske aktiemarked i rødt. Læs historien her. Det bør du også læse Analyse af Skandinaviens milliardærer: Ægteskab og antal børn er gennemgående parametre blandt de rigeste En ny analyse afslører, hvordan velhavende mennesker i Skandinavien skiller sig ud. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser tirsdag: Dow Jones: -1,35 procent S&P 500: -1,37 procent Nasdaq: -1,80 procent Asien – indeks onsdag kl. 7.10: Japan Nikkei: -0,46 procent Hongkong Hang Seng: +0,46 procent Kina CSI Shanghai: +1,28 procent Tak, fordi du læste med! Venlig hilsen Thomas Breinstrup, Business-journalist https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-danske-investorer-satser-milliarder-paa-overset